dagbog – camilla – 2015 – 1

2013-1

2013-2

2014-1

2014-2

2015-2

2016-1

2016-2

2017-1

 

05-01-2015: Camilla havde en blid opstart i vuggestuen efter en lang juleferie. Cecilie og mor afleverede hende kl. 9.30 og det syntes hun bestemt ikke godt om. Men jeg tror hurtigt hun blev god igen og da vi hentede hende var hun i hvert fald meget glad. Hun siger ja til alting for tiden, så da pædagogmedhjælper Hanne spurgte hende om hun ville med hende hjem svarede Camilla glad: “Ja!” Men det gik hurtigt over da hun fik øje på sin mor.

 

06-01-2015: Camilla tager det ikke så pænt at starte i vuggestue igen efter 2 ugers ferie. I morges var hun dybt ulykkelig over at blive afleveret – også selvom der var morgenmad på bordet. Så hun skal i hvert fald lige i gang igen.

 

07-01-2015: Det er stadig svært for Camilla at mor forlader hende om morgenen, men det lader til at gå hurtigt over. Og da hun blev hentet kl. 14.30 i dag sagde pædagogen til mig at Camilla er en meget glad pige og at alle børnene er trætte og de fleste bliver kede af det når mor og/eller far går. Det har været en lang ferie og pædagogen var sikker på at det snart vil gå over igen. Camilla gik med mor ned og hentede Cecilie, hvorefter de tog ned til oldemor og fik kaffe og kage indtil far kom hjem fra arbejde.

 

12-01-2015: Nu har Camilla vænnet sig til at blive afleveret igen og bliver ikke længere ked af det når mor forlader vuggestuen om morgenen. Hun har overtaget Cecilies seng og sover ganske fint i den. Hun er begyndt at sige “dut” (=sut) og det er helt sikkert at hun forstår hvad vi siger til hende. I dag rendte hun rundt med Conrads bamse da hun blev hentet og da hun fik at vide at hun skulle aflevere den til Conrad, gik hun direkte hen til ham og gav ham bamsen. Og så lærer man jo som forældre at genkende hendes små tegn og ord/lyde for de forskellige ting.

 

19-01-2015: I dag har Camilla haft musik i vuggestuen, hvor børnene også sagde goddag til Nalle og sang bl.a. “Hjulene på bussen”. Herefter blev der leget med de store træperler.

 

20-01-2015: Så kom der endelig sne og vuggestuen var på legepladsen, hvor der blev kastet med snebolde, gynget og bygget en lille snemand. Camilla blev hentet hjem på kælk af far og mor.

 

22-01-2015: Camilla har været på kælkebakken i dag sammen med Mikkel, Olivia, Sophia, Sara, Bennett, Zalan, emil, Albert, Silje, Tristan og Laurits. Der blev kælket, rullet og hoppet på numsen ned ad bakken. Skøn snevejrsdag!

 

24-01-2015: Til formiddag var hele familien ude at lege i sneen i haven, men det blæste en hel del og Camilla kunne næsten ikke bevæge sig i sin flyverdragt, så hun fik hurtigt nok og blev ked af det. Så hun og mor gik ind i varmen og legede i stuen i stedet for. Om eftermiddagen tittede solen frem og Camilla tog på kælkebakken med mor, far, Cecilie, farmor og farfar. En smuk vinterdag i dejlig sne og det var sjovt at kælke.

 

26-01-2015: Alle mellem og små vuggestuebørn var samlet på uglestuen til musik i dag. Der blev sunget “Skuffesangen”, “Hjulene på bussen”, “I et lilllebitte hus” og meget mere. Pædagogerne siger at børnene er dygtige, nysgerrige og super meget på.

 

27-01-2015: Camilla har sammen med Zalan, Benett, Mikkel, Emil, Conrad, Sophia, Aya og Tristan været på tur til Kærgårdens børnehave, hvor de besøgte hønsene og kaninerne. Det bragte stor lykke at se på dyrene. På vej derover og hjem igen øvede børnene sig i at gå selv og hånd i hånd, og det gav store motoriske udfordringer at bevæge sig rundt på den glatte, knoldede is.

 

06-02-2015: Vuggestuen har haft en skøn dag i sneen, hvor de har skudt med snebolde, gynget på familiegyngen og leget købmand i legehuset.

 

09-02-2015: I dag har vuggestuen lavet fastelavnspynt og nydt det gode vejr udenfor.

 

11-02-2015: Ferie hos farmor og farfar. Camilla var lidt ked af det da mor satte hende af og tog afsted uden hende, men mor var kun lige begyndt at gå ned ad trappen, da hun holdte op og gik ind i stuen for at lege. Der er blevet leget med den nye playmobil børnehave, kravletunnelen som har fået en “tilbygning”, bowlet med plastikkegler og så har Camilla været ude at rutsje, gynge og spille bold.

 

12-02-2015: Ferie hos farmor og farfar. I dag var Camilla med Cecilie, farmor og farfar i Solbjerg skov, hvor hun legede på fitness redskaberne, en tur i Fakta for at købe kanelsnegle og så har hun været i bad og fået klippet pandehår.

 

13-02-2015: Ferie hos farmor og farfar. Mor, far, faster Trine og Henrik kom til aftensmad.

 

14-02-2015: Hjemme formiddag (handle) og overnatning hos farmor og farfar.

 

16-02-2015: Så blev det fastelavn og det betød at vuggestuen i dag var fyldt med glade børn i de flotteste kostumer. Der var bl.a. mariehøns, abe, garde, prinsesse, sommerfugl, spiderman og superman. Der blev slået katten af tønden og for nogle børn krævede det lidt overvindelse når der skulles slås til tønden. En super skøn dag.

 

17-02-2015: I dag har Camilla været på børnehavens legeplads sammen med Sara, Sophia, Olivia, Aya, Nor og Conrad, hvor der blev cyklet, gynget, klatret og kigget på bålet.

 

18-02-2015: I dag har Camilla malet med vandfarve sammen med Aya, Sophia, Olivia, Nor, Emili Sophia, Mikkel og Laurits. Det kom der nogle fine malerier ud af.

 

20-02-2015: I dag har vuggestuen lavet havregrynskugler. De smagte dejligt.

 

23-02-2015: Vuggestuen nåede i dag lige ud at lege i det dejlige, men våde vintervejr. Super dejligt at få snefnug i hovedet og skønt at lave små snebolde. Da Camilla i dag blev hentet var det med besked fra pædagogen om at hun og Conrad er nogle værre baryler, der løber den anden vej når der kaldes på dem.

 

24-02-2015: Hele vuggestuen har været på legepladsen til formiddag. Nogle sad ved bålet og så på at børnehaven lavede “bål-rosinboller” og der blev også en lille smagsprøve da de var færdige. Bagefter blev børnene udfordret på den store rutsjebane og cyklerne og så var der besøg fra Hasselhusets vuggestue – hyggeligt!

 

25-02-2015: Børnene har i dag hygget sig på stuen, bl.a. med at lege med små bolde. Camilla var også en tur på legepladsen sammen med Mikkel, Zalan, Benett, Tristan, Laurits, Silje, Sophia og Olivia.

 

02-03-2015: Vuggestuen har til formiddagssamling i dag sunget mange af deres gode sange. For tiden er det særligt “i det lillebitte hus”, “hjemme i min mormors hus” og “lille skorstensfejer” der hitter. Bagefter var Camilla med de fleste af de andre børn på legepladsen i det dejlige solskin.

 

05-03-2015: I dag har Camilla været på tur sammen med Sophia, Olivia, Tristan, Mikkel, SiljeZalan og Benett. De var en tur på Hasselhusets legeplads. Her hilste de på deres kaniner, rutsjede på en stor rutsjebane og cyklede på seje løbecykler. Kl. 11.15 ringede vuggestuen dog og fortalte at Camilla havde over 39 i feber, så mor måtte op og hente hende hjem. Hun var meget træt og blev puttet da vi kom hjem. Sov dog kun ca. 1 time og blev sat af hos oldemor, hvor hun blev passet mens mor hentede Cecilie i børnehaven og tog hende med til tandlæge. Da Camilla blev puttet var det fortsat med høj feber.

 

06-03-2015: Til morgen havde Camillas feber lagt sig, men hun blev alligevel hjemme ved mor, for at blive helt frisk. Det viste sig at være et godt træk, for da hun kom op efter sin middagslur havde temperaturen atter sneget sig op på 38 grader.

 

09-03-2015: I dag har alle børnene haft musik i deres eget fællesrum. Nalle var på besøg og hilste på alle børnene. Der blev sunget “i en skov en hytte lå”, “Mariehønen Evigglad”, “Lille skorstensfejer”, “skuffen” og mange andre sange. Børnene er alle sammen super glade for musik og er gode til at lave de fagter der passer til sangene. Efterfølgende var alle en tur på legepladseni det skønne forårsvejr. Diesel havde fødselsdag, som blev fejret hos oldemor, så hun var med mor oppe og hente Camilla i vuggestuen. Der blev leget og hygget hos oldemor indtil faster kom. Så gik faster og Camilla en tur for at gå Henrik i møde. De mødte ham i indkørslen og gik derefter videre for at gå far og Diesel i møde – nu også sammen med Henrik, mor og Cecilie. Camilla var på turen meget fascineret af at finde store sten og samle dem i en bunke midt på stien. Da alle var samlet hos oldemor fik vi dejlig mad inden vi tog hjem for at sove.

 

10-03-2015: I dag har alle børnene været på legepladsen. De kiggede på børnehavebørnene, der lavede klatkager i bålhytten og så kom der to arbejdsmænd, som havde en fejemaskine med. Det var spændende at se dem feje og skovle sandet op i den store trillebør.

 

11-03-2015: Camilla har været på tur til legepladsen på den anden side af stien i det fantastiske solskinsvejr. Børnene nød at vippe, gynge og rutsje.

 

12-03-2015: Vuggestuen har i dag holdt fødselsdag for Leah, der fyldte 1 år. De fik lækre bananpandekager, hirsechips og vindruer. Det smagte godt og de hyggede sig gevaldigt alle sammen. Bagefter var de ude i det skønne vejr, hvor de cyklede, gyngede, gravede og legede med sand sammen med vuggestuebørnene fra Kærgården.

 

14-03-2015: Camilla har været hos farmor og farfar til formiddag, hvor hun bl.a. var med ude at handle ind. Det var rart at have farmor og farfar for sig selv for en gangs skyld. Da hun havde sovet til middag kom Cecilie og de blev begge og sov til søndag aften, hvor de kom hjem til aftensmad. Søndag var de bl.a. en tur i skoven for at lege på de udendørs fitnessredskaber.

 

17-03-2015: Nu er Camilla blevet syg igen. Hun var meget pylret da hun blev hentet i vuggestuen og pædagogerne sagde at hun havde været sådan den sidste time. Hun var også lidt varm, hostede og ville ikke spise aftensmad, så vi holdte hende hjemme fra gymnastik og lagde hende i stedet tidligt i seng. Temperaturen var dog “kun” 37,8 men i løbet af aftenen sneg den sig op over 38 grader.

 

18-03-2015: Camilla har hostet og grædt hele natten og holdt sin far vågen. Til morgen var hun ikke længere varm, men hun bad om at få lov at sove videre og det er nok godt for hende at få en fridag, så hun kan komme sig. Så hun tog en fridag sammen med far. Vågnede først kl. 9.30, hvor hun var meget sløv, men efter en gang morgenmad fik hun det bedre og rendte rundt og legede mens far arbejdede.

 

23-03-2015: I dag har vuggestuen læst bøger i små grupper. Camilla læste om “Anna børster tænder”, sammen med Conrad og Sara.

 

25-03-2015: I dag har børnene i vuggestuen lagt en sidste kreativ hånd på deres flotte påskekyllinger og de har malet de smukkeste forårsbilleder. Børnene nyder virkelig at male.

 

27-03-2015: I dag har vuggestuen holdt den dejligste fødselsdag for Sophia. Bagefter bagte alle giraf-børnene vaniljesnegle og de hyggede sig med hændernei mel, smør og gær. Og så smagte de også godt, mums.

 

28-03-2015: I dag var Camilla til gymnastikopvisning i Virring Hallen. Cecilie, mor og far var med på gulvet og farmor, farfar og oldemor var med som tilskuere. I starten hyggede Camilla sig med at lege lidt rundt og hun var også rigtig dygtig under den fælles indmarch, men det var simpelthen blevet for sent for hende inden hun skulle på gulvet, så hun gad ikke rigtig at lave den øvelse vi skulle lave. Hun måtte udstyres med sut som trøst og kunne dermed lige klare sig igennem de sidste minutter af opvisningen. Bagefter fik børnene is, men Camilla kunne ikke spise så meget af sin.

 

29-03-2015: I dag tog Camilla op til farmor og farfar på ferie i to dage.

 

30-03-2015: I dag kom Camilla hjem fra ferie og nød at have mor og fars udelte opmærksomhed. Hun havde lavet et gækkebrev til mor og far som lå i postkassen, men afsenderen blev ikke gættet, så mor og far måtte ud med et påskeæg.

 

01-04-2015: I dag tog Camilla, Cecilie og mor til Galten for at lege og hygge sammen med moster Christina, Ida og Laura samt mors kusine Maria, Marcia og Marcus. Det var en dejlig dag, hvor Camilla både legede i dukkesengen og på rutsjebanen med de “store” piger, samt legede baby sammen med Laura. Da Camilla ligger på puslebordet og skal have nattøj på siger hun pludselig: “eeen, doooo, dreeej, fire”.

 

02-04-2015: I dag var vi til farmors fødselsdag. Vi fik dejlig mad og udover det gode selskab fik Camilla påskeæg af både påskeæg faster Trine og Henrik, samt af farmor og farfar. Af faster fik hun – udover slik – en sød lyserød søhest (bamse) som hun er meget glad for. Af farmor og farfar fik hun bl.a. et sødt armbånd med perler der angiver hendes navn.

 

04-04-2015: I dag var Camilla sammen med Cecilie, mor og far på besøg hos mors onkel Børge. Da vi ankom var der lavet snack-tallerkner til børnene og Camilla var ret vild med ukogte babymajs, rosiner og sbrød-snacks med tomatsmag. Camilla legede også lidt i haven sammen med Marcia og Cecilie.

 

05-04-2015: I dag var Camilla traditionen tro sammen med Cecilie, mor og far til påskefrokost i Dejret. Det blæste meget og var lidt koldt, men Camilla hyggede sig i haven med at spille bold og i stuen med at lege med Kamilla, Henrik, Astrid og Martin, samt tegne sammen med Cecilie og Ida. Det var svært for Camilla at sove til middag idet der var meget støj i stuen lige udenfor hendes dør, så hun blev lidt pylret og træt da vi skulle til at hjem.

 

06-04-2015: Igen i dag stod der påskefrokost på programmet. Denne gang var det hos “moster” Maria sammen med alle børn og forældre. Det var heldigvis tørvejr, så det var en fornøjelse for Camilla at lede efter påskeæg i haven. Hun havde lidt svært ved at forstå legen og også ved at finde æggene (som var gemt virkelig godt i år), så hun fik lidt hjælp af far. Men det lykkedes hende både at finde en masse chokoladeæg samt et rigtigt farvet æg, der udløste en præmie. Det var et papæg, der indeholdt bl.a. hårelastikker og balloner. Endnu en dejlig dag, men de mange aktiviteter henover påsken har taget hårdt på Camilla.

 

09-04-2015: Nu er Camilla syg igen. Hun hoster voldsomt og havde tung og besværet vejrtrækning til morgen, så hun tager lige endnu en sygedag. Forhåbentlig er det den sidste forårsforkølelse, så hun kan komme igennem sommeren uden al den sygdom.

 

13-04-2015: I denne uge har de voksne byttet stuer, således at Daniel er på besøg hos girafferne i stedet for Stine. Daniel berettede at der lige gik et par timer inden de små var trygge ved ham – bortset fra Camilla og de andre vuggestuebørn, der har søskende på radisestuen. Børnene har i dag malet med vandfarve og Daniel har tegnet det børnene ønskede sig på det.

 

15-04-2015: I dag har vuggestuen gjort atriumgården ren. Der er blevet vasket vinduer (i meget vand), samlet blomsterkasser og gjort klar med muld til de nye blomster.

 

16-04-2015: I dag har Camilla dekoreret den urtepotte hun har haft med i vuggestue til institutionens forårstema-uger.

 

17-04-2015: I dag havde oldemor fødselsdag og Camilla holdt fri fra vuggestuen, for at fejre hende hele dagen. Vi startede ud med morgenmad hos oldemor, efterfulgt af lidt leg og frokost inden middagsluren. Om eftermiddagen var Camilla alene med oldemor lidt tid mens Cecilie sov til middag og far og mor var hjemme for at gøre sig klar til aftenens middag. Camilla hjalp oldemor med at pakke gaver op og det var hun effektiv til. Sidst på aftenen havde Camilla stor glæde af at bladre i sangbogen, “synge” og spille på klaver.

 

19-04-2015: I dag var Camilla og hele mosterklubben til øko-dag på Hjortsminde Gård i Silkeborg. Vejret var dejligt og der var mange sjove forlystelser, for børn i alle aldre. Camilla “red” på hoppekøer, rutsjede på halmballer, gyngede på en stor rafte, prøvede at sidde i de store landbrugsmaskiner og var også med til at lave popcorn over bål – i ca. 2 min indtil hun vendte sien på hovedet og alle majskornene faldt ud. Da køerne løb på marken sagde Camilla “muuuuuh” og grinede, men hun mistede hurtigt interessen. Hun var i godt humør under hele besøget, men var træt til sidst og sov inden 5 min efter vi havde sat os i bilen for at køre hjem.

 

20-04-2015: Alle børnene i vuggestuen har i dag samlet brændenælder til suppen i morgen. Desuden blev der leget på de blomstersmukke stier ved spejderhuset. En fantastisk dag i det dejlige vejr. I dag gik Camilla hjem fra vuggestue sammen med mor og Cecilie. Da mor på et tidspunkt står og snakker med Laurits’ mor, stikker Cecilie i forvejen. Mor råber: “Cecilie, stop!” men da pigen fortsætter løfter mor Camilla op og spæner efter Cecilie mens hun råber at hun skal stoppe. Under “jagten” siger Camilla pludselig: “Ciiilje, stop!”. Camilla efterligner i det hele taget rigtig meget det de øvrige børn og de voksne gør og siger hele tiden: “Os mig!” Hun tæller også hele tiden nu og siger indimellem: “en, do, dre, nu!” eller “en, do, dre, hop!” og så hopper hun.

 

21-04-2015: I dag har Camilla plantet den blomst hun skulle have med i vuggestue til institutionens forårstema-uger.

 

23-04-2015: Endnu en skøn dag i forårets tegn. Vuggestuen har malet forårsmalerier og dekoreret flotte blomster.

 

24-04-2015: En fantastisk afslutning på nogel skønne forårsuger. Vuggestuen var ved søen, hvor Camilla sammen med Nor, Sara, Laurits, Conrad, Vigga, Elliot, Elle og Hjalte kiggede efter insekter og kryb.

 

28-04-2015: I dag har vuggestuen haft musik, hvor de bl.a. har haft musikkufferten fremme. Børnene er blevet rigtig gode til at vente på tur og vente til det bliver dem der skal vælge en ting som der skal synges om.

 

29-04-2015: Vuggestuen har været kreative i dag. På girafstuen blev der lavet fire sole med solstråler af piberensere.

 

11-05-2015: I dag har vuggestuen haft dialogisk læsning. Der er blevet læst om Lilli der børster tænder, og om store og lille krokodille der leger med store og lille isbjørn. Bagefter var alle børnene på legepladsen i det gode vejr.

 

19-05-2015: I dag har Camilla haft tøsehygge på stuen sammen med Silje og Leah. Der er blevet lavet mad og læst i bøger.

 

22-05-2015: I dag har vuggestuen holdt 1 års fødselsdag for Felix, hvor de fik lækker frugt og figenstænger. Efterfølgende gik børnene på legepladsen og lacvede motorikbane på girafstuen – sjovt og lidt svært at slå kolbøtter, trille og hoppe på “bolden”.

 

26-05-2015: Camilla har leget på legepladsen i dag, hvor hun lavede sandkager og cyklede sammen med de andre børn.

 

29-05-2015: I dag har vuggestuen holdt 2-års fødselsdag for Sara fra uglestuen med skønne boller, vandmelon og vindruer. Herefter blev der læst om tandbørstning og hvad man har med når man går i bad. Det blev også til en tur i regnvejret. En skøn dag for alle børn.

 

03-06-2015: I dag har børnene på girafstuen, hvor Camilla går, lavet flotte måner med blå huer, som skal pynte flot når institutionen holder pyjamasfest i næste uge.

 

07-06-2015: I dag løb vi tør for D-dråber, så Camilla er nu begyndt at få vitaminpiller ligesom Cecilie.

 

08-06-2015: Fandt Camilla på legepladsen i dag. Hun blev glad for at se mor, men spurgte alligevel efter hvor Cecilie var henne, for hun bliver jo normalt hentet først. Da Camilla allerede var i tøjet traskede vi ned i børnehaven, hvor Cecilie var i gang med at lege med modellervoks. Camilla bad med det samme om at få skamlen hen til bordet, så hun også kunne lege med. Vi legede alle med modellervoks i ca. 10 minutter inden vi tog hjem og fortsatte legen i haven, hvor der primært blev leget med sand.

 

11-06-2015: I dag var der sæsonafslutning til svømning. Camilla legede længe i det lave bassin, hvor hun kunne bunde og hun elskede det. Hun rutsjede også flere gange på den lille rutsjebane og var til allersidst også en tur på den store rutsjebane sammen med mor. Hun grinede under turen, men blev lidt ked af det da vi nåede enden, idet det kolde vand plaskede op i hovedet på hende. På vej hjem fra svømning kørte vi en tur forbi kirkegården for at vande.

 

12-06-2015: De ældste børn i Spiren, der skal starte i skole efter sommerferien er på lejr i denne uge og derfor blev der afholdt fælles pyjamasfest for de andre børn i vuggestuen og børnehaven. Derfor mødte Camilla i dag i vuggestue iklædt nattøj og med en bamse i den ene hånd og en lommelygte i den anden. Det var en fantastisk fest , hvor der blev danset, krammet bamser og spist lækre snacks. En skøn dag og børnene nød at rende rundt i nattøj hele dagen.

 

13-06-2015: I dag tog vi i sommerhus på Djursland sammen med farmor, farfar, oldemor, faster og Henrik. Det er et stort sommerhus på 500 kvm med 8 soveværelser, swimmingpool, sauna, spabad, poolbord, bordtennis, bordfodbold, en stor gård med masser af terrasser og et legetårn med gynger samt en sandkasse. Et rigtig dejligt sted ude på landet for både børn, voksne og hunde. Vii ankom lidt sent og efter indkvarteringen skulle der laves aftensmad og så var det blevet sengetid for pigerne, så vi nåede ikke så meget andet end at lege ude på gårdspladsen den første dag.

 

22-06-2015: Fødselsdag. Vejer 13,5 kg og måler 86 cm. Fødselsdaggave fra vuggestuen: en sangbog med de sange de synger samt billeder af Camilla fra hverdagen på stuen. Fødselsdagsgave fra oldemor: Udendørs liggestol (også til Cecilie). Fødselsdagsgave fra mor og far: Strygejern og strygebræt.

 

25-06-2015: Fødselsdag for mosterklubben. Fødselsdagsgave fra Maria, Marcel, Marcia og Marcus: 1 undertrøje + 2 par underbukser. Fødselsdagsgave fra Christina, Ricky, Ida og Laura: en paraply, et sminkebord med skammel, en hue og et par hjemmesko.

 

29-06-2015: Camilla har haft en fridag i dag. Vi kørte op til Kalles mor (Christina) for at se de katte som vi skal passe i næste uge mens de er på ferie. Camilla syntes vidst de var enormt søde og hyggede sig med at prøve at fange dem. Efter ca. en time kørte vi til lægen, hvor Camilla skulle til 2-års undersøgelse. Hun var helt som hun skulle være. Ingen skelen på øjnene, fin hud (babyhud), fin i ørerne og både højde, vægt og hovedomfang lå på kurven og så rigtig fint ud. Efter lægen var vi en tur i Fakta inden vi kørte hjem og fik frokost, så Camilla kunne komme idn og sove til middag.